Hvad er en andelsbolig

En andelsbolig er en mellemting mellem en lejebolig og en ejerbolig. Du har naturligvis din egen bolig, men det er andelsboligforeningen som sådan, der ejer hele ejendommen. Medlemmerne, der kaldes andelshavere, ejer hver en andel af foreningens formue og har brugsret til den bolig, hvor de bor. Som andelshaver hæfter du ikke for mere end dit indskud.

Andelsboligforeningens ”grundlov” er vedtægterne, som kan rekvireres hos foreningens kontaktpersoner.

Andelsboligforeningen Majsvænget administreres af en bestyrelse på seks medlemmer. Der er generalforsamling hvert år i november måned.

Fællesskabet i Andelsboligforeningen Majsvænget fungerer på frivillig basis, og der er gode muligheder for, at alle kan tage aktivt del i foreningens drift og det sociale liv.